Gå til hoved-indhold

Indkøb og shopping i Mariager

Adress

Torvet
9550 Mariagerfjord
Afstand: 9,22 Km

Kontakt

E-mail: info@destinationhimmerland.dk
Telefon: 70 27 13 77
Gå på opdagelse i Mariagers charmerende gader og gør en god handel i en af de mange unikke butikker.

Er der en gågade i Mariager? Ikke som sådan. Mange af Mariagers forretninger og specialbutikker er placeret rundt omkring i byens mange gamle gader. 

Centrum i byen er Torvet, hvor en del af butikkerne befinder sig. Her finder I bl.a. Smykkedesigner Helga Winther, der har alt inden for smykker i både guld, sølv og brillanter. Der er altid gode tilbud i butikken og smykker til rimelige priser. Smykkedesigner Helga Winther har til huse lige ved siden af Vaffelbageren, hvorfra man hele sommeren kan nyde lækker hjemmelavet is i friskbagte vafler. Og når vaflerne bages kan det altså duftes på hele Torvet. 

Fra Torvet kan turen gå op ad Fuglsangsgade, hvor Klosterkælderen ligger. Gå på opdagelse i de mange antik- og loppefund og tag et kig ned i den gamle hvælvede klosterkælder. 

Er man til nips, smykker, tasker, malerier og andet kunst, så skulle I slå et smut forbi KunstBoxen på Kirkegade, hvor lokale kunstnere udstiller og sælger ud af deres kunst og kunsthåndværk. 

Dernæst kan man spadsere gennem den gamle museumsgård, der ligger i forb. med Mariager Museum overfor galleriet. På den anden side af museumsgården finder I Egepladsen, der foruden sommerens ugentlige loppemarkeder også er hjemsted for en vinspecialist. 

Fra Egepladsen kan I gå langs Teglgade tilbage mod Torvet, og dreje til venstre ad Østergade lige efter bageren. 

På Østergade ligger Strikkehjørnet, hvor I kan finde alt inden for garn og strikketilbehør, dametøjsbutikken DIVA, samt skobutikken Jørgensens Sko.

Mariager Saltcenter kan I forsyne Jer med lækre kryddersalte, det kendte Mariager Sydesalt og andre saltede produkter mm. 

Er I på udkig efter julepynt, kan dette købes i den gamle købmandsgård, der huser Mariager Museum. I museumsbutikken, der er pyntet op til jul året rundt, er der både gamle sager og fint julepynt at hente. 

Mere shopping og indkøb 

I Mariager sker der altid noget nyt. Hvert år ser en eller flere butikken dagens lys og selvom byen er ret lille, så er der rigeligt med handelsmuligheder. 

Her finder I bl.a. butikker inden for følgende områder: 

  • Apotek
  • Bank
  • Slagter
  • Tøjbutikker
  • Velvære
  • Dagligvareforretninger (Rema 1000 og SuperBrugsen) 
  • Blomsterbutikker 
  • Optiker 
  • Boghandel 
  • Genbrugsbutik
  • Brugskunst og kunsthåndværk 
  • Bager 

 



<< Gå tilbage
Opdateret af:
Destination Himmerland  | info@destinationhimmerland.dk
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitHimmerland
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitHimmerland
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord
Indkøb og shopping i Mariager
Fotograf: VisitMariagerFjord